fredag den 6. april 2018

Kort af rester - 10 x 10cm

Jeg synes altid det er en udfordring at få brugt min rester af karton og papir.

Jeg har længe haft mine ensfarvede rester delt op i farver og har været super glad for det lige siden. Resterne er kommet i LP lommer (de plastlommer, som vi førhen brugte til vores LP plader) og nu har jeg også sorteret min mønstrede rester i farver og lagt i LP lommer. De kan købes HER.
 Alle lommerne står i en plastikkasse, på den nederste hylde i min scrap reol og det fungerer bare super godt. Det er denne kasse jeg går i først, inden jeg griber til nyt papir. Jeg bliver tit overrasket over, hvor meget "guld" der ligger i de lommer. Det kan varmt anbefales!
Udover den udfordring det er, at finde en god opbevarings løsning, så er det også en udfordring at få brugt alle de rester. Jeg synes jeg har lavet mange kort af rester efterhånden, men det er ikke ligefrem noget der kan ses i plastikkasserne! Jeg indrømmer blankt, at det ikke er alle kort, jeg er lige tilfreds med, men I får dem alligevel at se. Vores smag er jo forskellig og måske vil de kort jeg ikke er vild med, falde i en andens smag. Hvis jeg blot kan inspirere til at bruge rester, er jeg ganske tilfreds ;-) 









Jeg håber I kan bruge nogle af mine ideer og jeg har flere på vej af den små hurtige 10x10 cm kort. Jeg kan anbefale den størrelse, da det passer super godt til mange ting. Den lille gave, en blomst til værtinden, en flaske vin eller blot med et par søde ord til manden.
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 29. marts 2018

Kort til to friske gutter

I starten af året havde vores allesammens Banko-Finn rund fødselsdag. Hvem er Banko-Finn? Jo, det er såmænd ham, som hygger om alle os scrapkvinder når vi er til Scrap i Munkebo. Han tilbringer hele weekenden i vores selskab, hvor han slapper af med sin Ipad indimellem han går sine runder omkring scrapbordene. På denne måde holder han øje med vi har, hvad vi skal bruge og svarer på alle de spørgsmål vi måtte have. Om alt andet end scrap må jeg hellere sige ;-) Han er altid med på en sjov bemærkning og spreder bare god stemning ved bordene. Scrap i Munkebo har altid været super hyggeligt og det har Finn en stor del af æren for. Derfor skulle den runde dag da også fejres med et kort og en gave. Banko-Finn fik et gavekort til Cro´n, som jeg har hørt han vil dele med sin kone Sanne, som er den anden del af Scrap i Munkebo.

 Kortet jeg lavede, fik ikke pynt på da jeg synes papiret lige havde det liv og farver, som jeg forbinder med Banko-Finn. Endnu engang tillykke til dig Finn.
 Den anden gut jeg har lavet kort til, er Kristoffer. Han havde fortalt mig at han ønskede sig en hvid Converse sko med hjerte på. Ja, men så skulle han da have en ;-) Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender designeren til den oprindelige sko, men denne Converse er af en skabelon fra Donna. Hjertet har jeg så blot tilført designet, så den kom til at ligne den oprindelige. 
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

søndag den 4. marts 2018

Ninjago, Lloyd Ninjago...

Jeg bliver altid glad, når mine kort bliver modtaget med glæde. Især når jeg laver kort til børn. I februar fyldte Emil 6 år og det skulle jo fejres, som vanlig. Jeg havde hørt fra hans mor, at han er vild med Lloyd fra Ninjago serien. Det siger ikke rigtig mig noget, men så er det jo godt at man kan google ;-) Med en hjælpende hånd fra Lissy, fik jeg lavet en skærefil til Lloyd og her er resultatet.
Jeg er rigtig glad for resultatet og jeg har hørt at Emil næsten ikke kunne holde spændingen ud, til han måtte åbne kuverten. Han blev også glad for Lloyd :-)
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 27. februar 2018

Lidt mere fra andre...

Jeg har endelig gået liv i min blog, men jeg må indrømme de første indlæg jeg laver, er med andres kreative værker. Jeg har fået nogle flotte fødselsdagskort og julekort og jeg synes det ville være så ærgerligt, hvis jeg ikke viste dem frem. Jeg lover at jeg ikke viser andre julekort jeg fik...de er nemlig ikke hjemmelavede :-) :-) 
Denne gang er det kort fra Heidi Lind, jeg vil dele med jer.
Desværre er farverne ikke så gode på billedet, men blandingen af den blålige/tyrkise og guldet, er bare så flot. Heidi er super god til at kaste sig ud i farver, som hun ellers ikke arbejder med. Hun ved jeg er vild med tyrkis, så det er et skønt kort at modtage.
Heidi er normalt til et kort, hvor der er mange detaljer og farver, men her er kortet mere roligt i udtrykket. Jeg tror det har noget at gøre med, at det er julekort, som vi jo alle ved der skal laves en del af :-) 
Jeg er så glad for at modtage fødselsdagskort fra andre scrapveninder. Det faktum at de har brugt tid på at lave et kort til mig og lagt tid og energi i kort, varmer mig om hjertet. Derfor forsøger jeg også at sende kort til andre ;-) Mit næste blogindlæg bliver derfor også noget fra egen hånd. Jeg kan jo ikke blive ved med at bruge andres ting, til at få liv i min blog ;-)
Tak for at i kiggede forbi
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 24. februar 2018

Lidt nyt....fra andre ;-)

Jeg indrømmer det blankt....jeg har forsømt min blog noget så voldsomt, men nu er det vist på tide at give lidt kunstigt åndedræt og få liv i bloggen igen ;-) Jeg starter godt nok med noget, som jeg ikke selv har lavet, men derimod været så heldig at modtage fra en anden scrapper.
 Jeg er så heldig at have en lille kortgruppe, sammen med Jytte. Det har vi haft i flere år og det er bare SÅ hyggeligt!! Jytte er super dygtig og laver en masse forskellige ting og i forskellige stile. Hun er ikke overraskende i semi finalen om titlen til til årets skandinaviske scrapper! Fødselsdagskortet, som jeg modtog fra Jytte i november er fyldt med en masse detaljer og materialer og jeg kan blive ved med at gå på opdagelse på kortet. Jeg har fået flere gode ideer til, hvordan jeg selv kan bruge alt mit "dims".
I julemåneden, hvor jeg de sidste 3 år har været begravet i julepynt, modtager jeg et julekort fra Jytte! Kortet var denne gang enkelt og med lyseblå farver, sikkert en udfordring for mange juleglade personer, men ikke mig. Det er skønt at se noget andet end de traditionelle farver. 

Så fik jeg startet op på bloggen igen og der kommer ikke til at gå så lang tid inden der sker nyt herinde....jeg har lidt andre "lånte fjer", som jeg gerne vil vise frem :--)

Hvis du stadig kommer forbi min blog og ikke har opgivet helt, at høre nyt, så mange tak og vi ses inden længe :-) :-)

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 9. oktober 2017

Gavemærker 2017

Jeg hygger mig i lang tid over årets julepynt og i år er ikke anderledes. Faktisk er der flere af de ting jeg lavede sidste år, som også er på "to do" listen i år :-) Det gælder også for gave mærker, men jeg lavet et par nye gave mærker til i år.  
 Jeg har lavet en skærefil til det lille hjerte, som oprindeligt vist er en die, så den er nem at lave en masse af. Det tager så lidt tid at få flettet dem allesammen, men en hyggelig tjans.

 Disse gingerbread men er en skærefil fra Silhouette Store og jeg har lavet en hvid baggrund til, da jeg synes der manglede noget. "Glasuren" er lavet med liqued pearls og Nuvo drops.
Disse julehjerter er nogle udstandsninger fra en Memory Box die.

Har I lyst til at se flere gavemærker, så kik forbi HER 

Tak for at I kom forbi min blog.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 13. august 2017

10 x 10 kort

Jeg lavede et album for et vennepar, som fejrede kobberbryllup og på en eller anden måde forsvandt lysten til at scrappe, da jeg aflevere albummet. Jeg havde godt nok haft travlt med at få det færdigt, men jeg synes bare ikke rigtig at papiret talte til mig mere. Jeg nåede ikke at tage billeder af albummet, men det kommer senere ;-)
Hvad gør man så, når man har en masse lækre scrap ting stående i reolen, som slet ikke taler til én? Tja, jeg begyndte at rydde op i det forskellige scrap og lave nye måder at opbevare tingene på. Ikke noget stort, men blot for at få styr på lidt ting. Så brugte jeg en hulens masse tid på Pinteres og fik gemt en masse ideer, som jeg så alligevel ikke havde lyst til at af. 
Da jeg så skulle bruge et lille kort til en gave, lavede jeg et 10 x 10 kort og så skal jeg da ellers live love for at tingene tog fart ....jubiii....Jeg endte med at lave mange forskellige slags og flere af samme slags, som jeg gerne vil vise jer her. Så det bliver nok et lidt langt indlæg ;-) 
Det var åbenbart lige et lille kort på 10 x 10 cm, som skulle sætte gang i kreativiteten igen. Det er let at lave disse små kort, jeg fik brugt en masse rester og der er ikke plads til så megen pynt, så jeg har ikke så mange overvejelser om, hvordan det hele skal sættes sammen. Man kan uden tvivl ændre dem på mange forskellige måder, men det er nu sjovt at lave dem enkle. 

Det var dette lille studenter kort, som startede det hele ;-)
....og jeg måtte jo lige prøve at lave det i rødt også ;-) 
.... men så fik jeg ellers gang i en masse andre....










Hvis du er nået helt ned til slutningen af mit lange indlæg, så har du hermed set del 1 af mine 10 x 10 cm kort....jeg har en stak mere, som jeg ikke har fået taget billeder af endnu ;-) Jeg kan vist godt påstå at scraplysten er kommet tilbage ;-)

Tak for du kiggede forbi min blog.
Kærlig hilsen Olivia



søndag den 9. juli 2017

En lille forfriskning i sommervarmen :-)

Vi er godt nok ikke ramt af en hedebølge, men en lille forfriskning er jo aldrig af vejen :-) Jeg har sikret at Bodil kan få en lille pilsner på sin runde dag....
....og Andreas kan få en frisk Tequila Sunrise på sin fødselsdag. Jeg har ikke gjort så meget ud af pyntet på hans kort, da det er så fint i sig selv.  
Tak for at i kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 1. juli 2017

Kærlighed i luften

Jeg har haft fornøjelse af at lave denne bryllupsbil flere gange i løbet af de sidste par måneder. Der er mange, som har fået ring på fingeren i den seneste tid og så er det jo dejligt at kunne sende en lille hilsen i form af dette kort <3 p="">

Jeg er vild med det lille tekst stempel og selvfølgelig skulle der en lille due på også. Den er lavet i gips og man skal lige være opmærksom på, at sætte den på noget glat på kortet. Desværre lykkedes det mig, at knække due på midten, men så er det jo godt man er god til at lime ting sammen ;-)

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


torsdag den 15. juni 2017

Har du set et mærkedyr???

 Min venindes søn skulle konfirmeres for nylig og han er en meget mode bevidst ung mand. På hans ønskeseddel var der blandt andet et par sko af et bestemt mærke og i en hel bestemt farve. Skoene ser således ud: 
Jeg kunne jo næsten ikke gøre andet, end at forsøge at efterligne det sæt sko :-)
Udover skoen, kunne hun godt bruge et ekstra kort og her var det straks lidt mere udfordrende. For hvad finder man på til sådan en mode bevidst ung gut? Her kan jeg jo ikke bare lave hvad som helst. Min veninde sendte mig liste med de navne af modedesignere, som han var specielt vild med og jeg må indrømme, at der var en del af dem, som jeg aldrig havde hørt om.
Efter et par telefonsamtaler, blev min veninde og jeg enige om at det generelle og gennemgående ord for hendes søn, var at han var et mærkedyr! Hvis man ikke ved hvordan sådan et mærkedyr ser ud, så se blot her:
Mærkedyret er blåt og bor i kommoden hos modebevidste mennesker i alle aldre ;-) Mærkedyret er ganske ufarligt, men kan være temmelig dyrt i længden :-)

Tak for at I kikkede forbi.

Kærlig hilsen
Olivia

onsdag den 31. maj 2017

Styr på tiden ;-)

Jeg har haft disse ure liggende i meget meget lang tid, dog uden tal, visere og pynt på. Jeg indrømmer det blankt! Jeg har bare ikke haft mod på at udstandse alle de tal, som skulle bruges til hvert enkelt ur. Der går jo 5 1-taller til hvert ur og det betyder 25 gange igennem min Big SHot, når jeg blot har én die med de rigtige tal. Den die jeg har brugt er fra Die Version og hedder "My Micro" og tallene er 6mm høje.
Det er den die, som jeg har brugt allermest i min samling af dies, men også den jeg hader mest at bruge...derfor gemmer jeg alle de udstandsede tal og bogstaver jeg har i overskud efter jeg har standset noget ud med den. Derfor havde jeg "lige pludselig" de 25 1-taller, som skulle bruges og jeg kunne få dem gjort færdig ;-) Kortet er udsprunget fra et Donna kort skabelon, men det var et lidt mandigt et af slagsen, så jeg ændrede lidt på det, så det lettere kunne gå, som dameur. 
Jeg har brug en embossingfolder til at lave urremmen på nogle af dem og det giver en god effekt. På det første billede af de lyserøde ure, har jeg endda brugt en murstens embossingfolder fra Tim Holtz, som får remmen til at se lidt læder-agtig ud :-) 
 Da Nadine skulle have en gave, fik hun en papirudgave af det Apple ur, som hun ønskede sig. Det skulle være helt enkelt, men jeg synes nu godt at æblet kunne komme på.
Her er så alle 5 ure med alle tal og blomster på. Når de sådan ligger der på scrapbordet, så er det jo dejligt at al det pilleri med de små tal er overstået. :-) 
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 9. maj 2017

En lille reol til mit kære nye hjem...

I sommeren 2016 flyttede jeg fra en slidt gammel lejlighed og ind i en lejlighed, som blot lå to skridt til venstre ;-) Lejlighederne er stort set samme størrelse, men da jeg fik et kælderrum istedet for et kælderskab, kunne jeg rigtig få ryddet op, smidt ud og ikke mindst gemt ting i kælderen .

 Jeg fik malet min kedelige "tisgule" ABC-reol hvid og sammen med udsigten til masser af lys og ikke en masse skyggende træer, så fremstår alt så dejligt lyst og venligt.
Jeg er vild med mit nye hjem og ikke mindst at indrette den. Det er faktisk noget jeg jævnligt bikser med og det er bare så hyggeligt.
Til Convention i marts i år, havde Betina sat en lille hvid reol med små metal kasser til salg. Kasserne er beregnet til Quickutz dies.
Jeg har en pæn stak af Quickutz dies, men aldrig rigtig fundet den helt rigtige måde, at opbevare dem på. Denne reol var dog lige dén løsning jeg ønskede mig. Faktisk har jeg set de små kasse flere steder, men dog aldrig i danske butikker. Derfor måtte jeg bare eje den!!
Jeg vidste også lige præcist, hvor den skulle stå....ved siden af min sølv/grå globus selvfølgelig. Her er et par billeder at den måde jeg har valgt at placere den.


Den fine gaveæske i midten, er en jeg har fået fra den kære Gitte <3 nbsp="" p="">

Her kan I så se hele opsætningen samlet :-) 
Jeg synes ikke det er nemt at tage vellykkede billeder af mit hjem, men skulle det lykkedes en dag, så kan det være jeg finder på at dele billederne med jer ;-) 
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia