søndag den 23. oktober 2011

Så blev han 8 år!!!

Her er han så: Denne store, søde, kloge, frække dreng ved navn Kristoffer.

Det er ham, som er årsag til at jeg i tidernes morgen begyndte at scrappe. Kristoffers mor er min gode veninde og da hun ventede ham, gik jeg i gang med at scrappe vores allesammens fælles histore. Jeg har lige været på besøg hos Kristoffer og familien i anledning af Kristoffers 8 års fødselsdag. Han havde ønsket sig penge og går generelt op i at tælle sine penge for tiden (gad vide om han planlægger en scrapkarriere og ved at det kræver penge...hi hi hi...) Nu er jeg ikke så vild med ideen om at give penge i gave, men overvejede om jeg ikke kunne gøre det lidt spændende??? Det blev til dette billede:





Hvad har dette billede så lige med penge at gøre??? Jo, ser du....jeg havde sat pengene nedenunder hver pære på pæretræet og de var let skjulte på den måde.

Billedet er lavet af bagsiden af en akvarelblok, som jeg har betrukket med lyseblåt karton. Jeg har klippet to træer ud og så ellers være igang med en masse QK dies. Jeg synes faktisk det var temmelig sjovt at lave, da jeg ellers normalt ikke bruger SÅ mange dies på ét projekt, men måske kan det ændre sig i fremtiden ;-)

Jeg må da også lige fortælle, hvor glad Kristoffer blev da han åbnede gaven. Han rev papiret af den flade firkantede pakke og begyndte at juble, da han kunne se græsset og bien......han troede ganske enkelt at billedet var gaven fra mig!! "Ej, hvor er det flot! Har du lavet den til mig?" Jeg sagde ikke noget om den egentlig gave og gav mig blot til at grine over den begejstring, som familien viste overfor billedet. Efter et minuts tid og nogle hints fra mig, så opdagede Kristoffer pengene.....og de kunne sagtens bruges, men vagte ikke så megen jubel, som billedet. Han fik da også valgt sine ynglingsting på billedet. Myren, som sidder på cyklen og det lille egern er blot nogle af favoritterne.

Faktisk var det også Kristoffers idé at jeg skulle tage et billede af ham imens han holdte billedet. Han er jo en anelse miljøskadet, da han nu i 8 år har været vant til at jeg altid har et kamera i nærheden, under mine besøg hos ham og hans familie. Så alt i alt blev pengegaven slet ikke så kedelig og idéforladt, som jeg havde frygtet.

Når jeg besøger min veninde, har jeg altid et eller andet kreativt med da jeg elsker at nørkle med noget, når vi slapper af. Jeg er der i flere dage, når jeg besøger dem og så får jeg jo helt abstinenser, hvis jeg slet ikke kan være kreativ. Min kære veninde er overhovedet ikke kreativ, så jeg må jo også sørge for at drengene får lidt kreativt input ;-)

Til min store fornøjelse, så er Kristoffers lillebror Nikolas også vild med at nørkle. Han kommer altid og er med, når jeg har noget kreativt med. Nikolas blev denne gang introduceret i at flette hjerter og farvelægge med H2O farver. "Ihhh altså...du har altid så meget spændende ting med og du laver så mange spændende ting" var hans kommentar flere gange. Behøver jeg fortælle, at det smelter mit bløde Moster hjerte????
Så alt i alt en dejlig weekend i det sjællandske. Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal besøge dem.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 15. oktober 2011

Julekort fra dimseæsken

I sommerhuset i sidste weekend, havde jeg besluttet mig for at jeg skulle lave julekort. Jeg havde taget min dimseæske med, som blandt andet indeholdte farvelagte stempelmotiver ;-) På et tidspunkt var Anja igang med at lave aftryk af et Cover a card stempel "thin stribes" og aftrykkene var lavet med en flot rød stempelfarve fra Archival samlingen (jeg kan desværre ikke huske stempelfarvens navn). Papiret var fotopapir, som jo har en glat overflade og sammen med den røde farve, så lignede det rødstribede bolsjer :-))) Det kan da ikke blive mere juleagtigt og derfor måtte der også lige en lille Magnolia nisse og et par grantræer på. Jeg har farvelagt træerne med Prisma penne og nissen er farvelagt med Tilda tuscher fra Panduro.

Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 12. oktober 2011

Årets første julekort

I den forgangne weekend har jeg været i sommerhus sammen med nogle skønne scrap qvinder. Se evt. denne artikel, om vores sidste tur.
Jeg havde sat mig for, at jeg skulle lave nogle julekort og havde pakket alle mulige ting sammen til netop denne opgave. Jeg oplevede dog en vis kreativ blokering, da vi sad omkring bordet i sommerhuset og fik ikke lavet så meget den første aften. Mine kære såkaldte"veninder" mente årsagen nærmere var, at jeg ikke var effektiv nok. Hi hi hi hi...Jeg forstår OVERHOVEDET ikke, hvad de mon mener med det :-))) Tja...lidt sjov skal der jo være engang imellem :-) Desuden har de nok ret...jeg har aldrig været den hurtigste til at scrappe og lave kort. Jeg nåede dog at lave 9 forskellige kort. (ialt 15 kort).

Dette kort er det første kort jeg fik lavet. Jeg har brugt stemplerne fra Hero Arts, som hedder: "Friendly flags", som jeg har stemplet på mørkegrønt karton og embosset med hvid. Det lille "Merry Christmas" stempel er fra Picturing the world "Sentiments 1" Selve kortet er lavet af kraftkarton og den hvide sne er fra en pen, som kaldes Puffy velvet og genial til at lave sne med!!

Tak for at du kiggede forbi. Kærlig hilsen Olivia

mandag den 10. oktober 2011

Kort fra dimseæsken

I den scrapklub, som Picturing the world har en gang om ugen, deltager blandt andre Susanne. Susanne har en rigtig spændende æske med en masse forskellige stykker karton, malede stempelmotiver, notes papir og meget andet. Æsken har hun med hver gang og den giver anledning til mange spændende snakke og ikke mindst kort og pynt på layouts. Se feks. dette kort ;-) I scrapklubben har vi kærligt døbt den dimseæsken og efterhånden er der flere omkring bordet, som har anskaffet sig en sådan dimseæske. Ligeså har jeg. I min dimse æske lægger jeg de blomster jeg har farvelagt, ting jeg har punchet ud, men ikke fået brugt, motiver af diverse ting fra nettet (vintagebilleder m.m)

Ved hjælp af min egen dimseæske har jeg lavet nogle kort. Jeg har blandt andet brugt noget notespapir, som oprindeligt har været i denne æske:


I æsken har dette papir haft "hjem" inden det kom i dimseæsken:


Ved at halvere papirstykkerne, har jeg fået lavet disse kort. Kortene måler ca. 10x10cm, alt efter hvad der passer bedst med notespapiret.




Det har været nogle lette kort at lave og var rart, at udfordre sig selv til kun at bruge ting fra æsken. Så kom endelig igang med at lave en dimseæske. Så slipper du måske også for at slæbe så mange ting med, næste gang du skal til et scrap arrangement :-)))

Kærlig hilsen Olivia