torsdag den 29. marts 2018

Kort til to friske gutter

I starten af året havde vores allesammens Banko-Finn rund fødselsdag. Hvem er Banko-Finn? Jo, det er såmænd ham, som hygger om alle os scrapkvinder når vi er til Scrap i Munkebo. Han tilbringer hele weekenden i vores selskab, hvor han slapper af med sin Ipad indimellem han går sine runder omkring scrapbordene. På denne måde holder han øje med vi har, hvad vi skal bruge og svarer på alle de spørgsmål vi måtte have. Om alt andet end scrap må jeg hellere sige ;-) Han er altid med på en sjov bemærkning og spreder bare god stemning ved bordene. Scrap i Munkebo har altid været super hyggeligt og det har Finn en stor del af æren for. Derfor skulle den runde dag da også fejres med et kort og en gave. Banko-Finn fik et gavekort til Cro´n, som jeg har hørt han vil dele med sin kone Sanne, som er den anden del af Scrap i Munkebo.

 Kortet jeg lavede, fik ikke pynt på da jeg synes papiret lige havde det liv og farver, som jeg forbinder med Banko-Finn. Endnu engang tillykke til dig Finn.
 Den anden gut jeg har lavet kort til, er Kristoffer. Han havde fortalt mig at han ønskede sig en hvid Converse sko med hjerte på. Ja, men så skulle han da have en ;-) Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender designeren til den oprindelige sko, men denne Converse er af en skabelon fra Donna. Hjertet har jeg så blot tilført designet, så den kom til at ligne den oprindelige. 
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar